Artikel om KU's manglende kønsstudier
I Uniavisen den 27. maj kunne man, under overskriften 'Danske universiteters prioritering af kønsstudier er »håbløst bagud« og »pinlig«', læse blandt andre Hilda Rømer Christensen udtale sig om, hvorfor der ikke findes kønsstudier på KU, når mange af de universiteter, vi sammenlignger os med tilbyder enten kandidat, bachelor eller en master i faget.
Fra artiklen Danske universiteters prioritering af kønsstudier er »håbløst bagud« og »pinlig«. Uniavisen 27. maj 2019, af Lene Munk.
'Du kan læse en bachelor eller kandidat i kønsstudier i Uppsala og Oslo. Eller på Berkeley, Cambridge eller Yale, for blot at nævne nogle af de universiteter, Københavns Universitet gerne vil være i liga med. Men ikke i København – eller i Danmark overhovedet.
»Hvis vi bare kigger på Europa – England, Frankrig, Tyskland, Sverige og Norge, men sådan set også de østeuropæiske lande, så har man gender studies, sexuality studies og feminist studies i langt mere udbredt grad. Som noget, der har sin egen plads, og som prioriteres både i forskningen og i uddannelsen. I Danmark kan man hverken tage en bachelor eller en kandidat i kønsstudier,« siger Matilde Lykkebo Petersen, der er bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kønsforskning, en landdækkende tværfaglig organisation, der arbejder for mere og bedre kønsforskning.
Samme kritik lyder fra Hilda Rømer Christensen, som er leder af den lokale Koordinationen for Kønsforskning på Københavns Universitet:
»I Danmark har vi stået meget svagt inden for kønsstudier. Mange andre universiteter, som kan sammenlignes med Københavns Universitet – de store gamle og konservative universiteter – tilbyder deres studerende en masteruddannelse eller en bacheloruddannelse i kønsstudier.«'
Med hatten i hånden
'På Københavns Universitet findes Koordinationen for Kønsforskning, som har hjemme på Sociologisk Institut på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Koordinationen så dagens lys i 1996 som et politisk initiativ, der skulle koordinere kønsforskningen på tværs af landets universiteter. Siden er de blevet indlejret på Københavns Universitet som en lokal, men tværfakultær enhed.
»Vores opgave er at samle og profilere den kønsforskning, som faktisk finder sted på universitetet, og gerne at få noget mere i gang. Vi må se i øjnene, at det her med at etablere nye store centre, det kan have meget lange udsigter. Jeg tror mere på en fleksibel model, hvor man koordinerer og trækker på de ressourcer, der er på Københavns Universitet inden for feltet,« siger leder af Koordinationen for Kønsforskning Hilda Rømer Christensen.
Koordinationen for Kønsforskning har blandt andet oprettet et Gender Certificate, hvor studerende fra samtlige fakulteter kan få papir på deres viden om køn. Certifikatet kræver 30 ECTS-point i fag, der er godkendt af ordningen, men der kan også gives point for opgaver eller et speciale med fokus på køn. Ordningen er i stigende grad populær, beretter Koordinationen, og hundredevis af studerende har ansøgt om og fået papir på deres viden om køn og krop de seneste år.
Koordinationen for Kønsforskning er endnu ikke en permanent institution på Københavns Universitet. Hilda Rømer Christensen og de to forskningsassistenter, hun har skrabet midler sammen til, søger gang på gang om at få forlænget deres bevilling. Den nuværende bevilling udløber faktisk ved udgangen af året – og Hilda Rømer Christensen så gerne en ende på, at bevillingerne er tidsbegrænsede.
»Gender Certificate er en succes for meget små midler, og vi vil gerne have midler til at konsolidere det. Det vil sige, at vi får en forhøjet bevilling. Nu er det i pipelinen, at vi bliver forlænget, men vi vil gerne være permanente, vi vil ikke gå og bede om penge hele tiden,« siger hun.'
Læs hele artiklen, hvor også Bente Rosenbeck (professor Emerita), Mons Bissenbakker (Center for Kønsforskning) og Matilde Lykkebo Petersen (Foreningen for Kønsforskning) udtaler sig.