Transportområdet mangler politisk ambition og handlekraft
Hilda Rømer Christensen og Michala Breengaard skriver i et debatindlæg, at politikere og transportplanlæggere bør går forrest i en folkelig og politisk mobilisering for tilgængelig, effektiv, bæredygtig og inkluderende mobilitet.
Debatindlæg i altinget.dk, 5. februar 2024
Søndag 21. januar var vi vidne til et par tankevækkende indslag i aftennyhederne.
Det ene var dækningen af endnu en kongelig begivenhed, hvor Aarhus modtog den nye kongefamilie med alt, hvad der hører sig til og bør - inklusiv festklædte og veltalende gejstlige, den glade, dannebrogsviftende folkemængde og de store kongebiler.
Den anden var – i kontrast til alle festlighederne – en transportminister, der sikkert ør i hovedet af al den festivitas i Aarhus Domkirke, forsøgte at give en fornuftig forklaring på, hvorfor der netop på denne dag blev indført en historisk høj takststigning på over ti procent i den kollektive transport.
Det er, som det har været fremført af politikere fra højre til venstre, om ikke andet et dårligt signal at sende til befolkningen i en tid, hvor klimapolitiske hensyn, sammenhængskraft og grøn omstilling står højt på både den danske og den globale dagsorden.
Transportministeren undlader at svare
Tal fra Danmarks Statistik har vist, at det gennem årene er blevet relativt billigere at være bilist og relativt dyrere at bruge den offentlige transport.
Det er en udvikling, der har alvorlige konsekvenser for den grønne omstilling, men også for de grupper, som er mest afhængige af et vedvarende, sikkert og trygt transportudbud.
Set udefra lykkedes det ikke for transportministeren at svare overbevisende på modargumentet, om at prisstigninger betyder færre brugere af den offentlige transport, flere biler og mere trængsel på vejene.
Thomas Danielsen (V) forsøgte i stedet at sende aben videre ind i det, som man lidt polemisk kunne kalde den transportpolitiske labyrint.
Dels blev der henvist til Transportstyrelsen – et stort og omfattende kompleks med 400 ansatte – som man måtte forstå havde indstillet til denne stigning på grund af inflation og højere brændstofpriser.
Dels venter ministeren og regeringen på nye og revolutionerende løsninger fra det nedsatte ekspertudvalg, der skal komme med løsninger på alle problemerne.
Takstsystemer sætter tonen i transportdebatten
Sådanne argumenter har været hørt før blandt andet i den åbne forespørgselsdebat, som Folketingets transportudvalg holdt 25. oktober 2023 på initiativ af SF, hvor der blev rejst indvendinger og spørgsmål, der ikke har fået den mindste indflydelse på den trufne beslutning.
Blandt andet blev der spurgt om, hvad der skulle ske, indtil de revolutionerende forslag, der vel at mærke ikke må koste ekstra, bliver en realitet.
Det kan undre, at der her i 2020’erne ikke findes et mere solidt datamateriale, som kan ligge til grund for hele denne trafikpolitiske diskussion.
Datamateriale, som har mere tidssvarende indikatorer end transporthastighed og økonomisk vækst.
I den nyligt vedtagne finanslov blev det i forvejen spinkle datagrundlag kun endnu mere udhulet med nedlæggelsen af Passagerpulsen, der i en årrække indsamlede data og producerede undersøgelser, som kunne anvise nye veje. Dermed forsvandt også en af de få kanaler og formidlere af passagernes stemme i debatten.
Det kan også undre, at en så stor og kompleks udfordring, som infrastruktur, mobilitet og tilgængelighed er, ender som en teknokratisk diskussion om takstsystemer.
Mantraet, om at vi ikke kan og vil "finansiere alle de tomme busser", er blevet gentaget i årtier og er blevet en selvopfyldende profeti for politikere og andre beslutningstagere, der måske sjældent eller aldrig sætter deres ben i en bus eller et tog.
Hent inspiration fra Kongens valgsprog
Vi har i forbindelse med vores arbejde på området transport og diversitet, blandt andet i projektet 'Grøn transport - teknologi og diversitet', udviklet en indikator for et bæredygtigt og inkluderende transportsystem, som kan anvendes i fremtidige transportundersøgelser og -prioriteringer.
Indikatoren er sammensat af fem dimensioner, som skal være opfyldt – eller i hvert fald overvejet – i beslutningsprocesser og prioriteringer på transportområdet.
De fem dimensioner kræver, at der reflekteres over og redegøres, for hvorvidt transportløsninger er økonomisk tilgængelige, effektive, attraktive, bæredygtige og inkluderende.
Alle sammen er krav, der med fordel kunne stilles til et fremtidigt dansk transportsystem.
I forbindelse med vores arbejde har vi indhentet erfaringer og ønsker fra en række danske kommuner, som er formidlet i et lettilgængeligt materiale og i en række korte film.
Med materialet ønsker vi at udfylde hullerne, når det gælder viden på feltet.
Hvem er brugerne af den kollektive transport? Hvordan opleves den kollektive transport af forskellige grupper opdelt på blandt andet køn, alder og etnicitet? Men også bredere spørgsmål er relevante - som hvordan den kollektive transport bidrager til forpligtelsen og forbundetheden i Danmark?
Frem for alt mangler transportområdet politisk ambition og handlekraft. Her kunne transportpolitikere og -planlæggere måske ligefrem finde inspiration i de nye kongeord: "Forbundne, Forpligtet, for Kongeriget Danmark”.
For der er brug for, at de går forrest i en folkelig og politisk mobilisering for tilgængelig, effektiv, attraktiv, bæredygtig og inkluderende mobilitet, der kan forbinde os alle til gavn for hele samfundet.