Undersøgelser har vist, at programmet hjælper mange entreprenører undervejs ved bl.a. at øge de pitchede brands synlighed og omsætning. ”Løvens Hule” ser samtidig ud til at gavne programmets investorer, som har tjent penge på deres investeringer, ligesom enkelte har kunnet veksle deres deltagelse i programmet til politiske topposter.
Men der er et stort men, som programmet både er med til at udstille og måske også forstærke: Nemlig at innovationsområdet er præget af store uligheder mellem køn og også på andre sociokulturelle områder som etnicitet og alder.
I forhold til ligestilling taler tallene deres tydelige sprog: Ifølge den nyeste undersøgelse fra Danske Erhverv er bare 27 pct. af iværksætterne i Danmark kvinder, og væksten i nye kvindelige iværksættere ligger både lavt og under OECD-gennemsnittet.
Det giver derfor mening at spørge, om et program som ”Løvens Hule”, der sendes på en stor public service-kanal, bidrager til at skabe forandring eller til at konservere dette skæve landskab?
Vi har undersøgt de fortællinger og visuelle fremstillinger, som har præget programmet helt fra starten i 2015 og til og med 2023, gennem en systematisk analyse af hver anden sæson i den otteårige periode. Det vil sige sæson to, fire, seks og otte, der i alt består af 33 episoder og hele 145 pitchere, der præsenterer nye produkter og serviceydelser.
Overordnet set afspejler succesraten i ”Løvens Hule” det kønnede landskab inden for sektoren. Mænd udgør en fast og betydelig stor andel af de vellykkede fortællinger i programmet, mens repræsentationen af kvindelige iværksættere er betydelig mindre, og deres succeskurve mere svingende.
Dette kan ses i statistikken, hvor mandlige pitchdeltagere i de fire undersøgte sæsoner udgør 58 pct. med en stabil succesrate på 45-50 pct. målt på, om de får en investering. Til sammenligning udgør kvindelige iværksættere blot 21 pct. af deltagerne med store udsving i succesraten. F.eks. var der ingen kvinder, som fik en investering i sæson fire (2019), mens hele 60 pct. af kvinderne havde succes i sæson otte (2023).
Også når det gælder investeringsniveauet, er der forskel mellem kønnene. Selvom der er kommet flere succesfulde kvinder i showet, er deres egne værdiansættelser kun blevet imødekommet i et enkelt tilfælde. Blandt de mandlige pitchere er det næsten hver fjerde (24 pct.), hvor den foreslåede værdiansættelse blev imødekommet, og i ét tilfælde er værdiansættelsen endda blevet forhøjet af løverne (Bubbles i sæson otte, episode fem).
Et blik på de kønnede mønstre og stereotyper, som udspilles i programmet, viser også et betydeligt fokus på, at kvinder skal bryde barrierer blot for at være en del af iværksættermiljøet. F.eks. i sæson otte i 2023, hvor der er flere episoder, hvor nogle af de mandlige løver fremstår tydeligt irriterede over, at kvindelige løver er offensive og sætter sig i scene som villige investorer med udsagn som: »Prøv lige at høre her. Du har lige sat dig i stolen, unge kvinde. Og så bliver du allerede valgt før mig. Det bliver en lang sæson det her.« (sæson otte, episode et). Et andet eksempel findes i fortællingerne om de succesfulde kvindelige iværksættere. I alle tilfælde fremhæver programmet deres køn, og de tilskrives kvaliteter som f.eks. ”fighter” og ”kick-ass”. De deltagende mænd passerer som det normale, hvis køn ikke behøver kommentarer.
Omvendt har de mandlige løvers interne drengerøvskultur, deres drillerier med hinanden – og for nogles vedkommende også personlige relationer – været en gennemgående del af programmets underholdende jargon: Deres ageren udtrykker, at de føler sig hjemme i forhold til de specifikke værdier og gensidige forventninger, som danner grundlag for programmets iværksætterkultur.
Når det gælder de mandlige aktører, viser programmet både tradition og fornyelse: Den traditionelle mandlige entreprenør, som kan være hårdtarbejdende, aggressiv og en ”grænsevogter”, udfordres af en ny iværksættertype, teknologi-nørden, der ofte portrætteres gennem heltebilleder som Elon Musk eller filmfiguren Tony Stark. Sammenlignet med tidligere sæsoner er teknologi også rykket frem i programmets profil. Det afspejler en tendens, som både kan genfindes i statistikker og forskning, hvor it og teknologi ses som førende investeringssektorer. I 2023-sæsonen af ”Løvens Hule” udgør teknologi 30 pct. af alle investeringerne, dog er det kun mænd under 39 år, som optræder i denne kategori.
Samlet set tydeliggør analysen af ”Løvens Hule” nogle klare køns- og diversitetsbarrierer inden for iværksætteri. Det gælder både i forhold til skævhed i repræsentationen af iværksættere, men også gennem seriens succesfortællinger, som ofte er præget af kønnede stereotyper centreret om den nørdede teknologihelt eller den stærke kvinde, som skal kæmpe mod alle odds.
På den måde spiller programmer som ”Løvens Hule” ikke blot en rolle i at portrættere det omgivende samfund. Programmet har også i sine otte sæsoner bidraget til at skabe og formidle specifikke fortællinger om kulturen om iværksætteri. Men som erhvervsminister Morten Bødskov senest udtalte til TV 2, er der behov for at kigge på netop kulturen, hvis vi skal komme skæve kønstal og mønstre til livs.
Med andre ord er der behov for flere fortællinger om måder at få succes på og en bredere repræsentation, hvis iværksætteri skal fremstå som en attraktiv mulighed for flere. I sidste ende er det til glæde for hele samfundet. Forskning har vist, at diversitet generelt bidrager til udvikling af bedre produkter og serviceydelser – samtidig med at det forøger indtjeningen.
Måske kunne ”Løvens Hule” på det punkt selv have gavn af lidt innovation og produktudvikling?