Mindeord - Kirsten Geertsen

Kirsten Geertsen, født 1927–død 26. marts 2024.

Fra provinssekretær til pioner i kvindehistorie

Kirsten Geertsen var en af pionererne inden for kvindehistorie. Men vejen var lang. Hendes far syntes ikke, at man skulle bekoste en uddannelse af piger. I 1944 var hun begyndt som ”lille, ung pige” på et sagførerkontor i en mindre provinsby. Det blev senere til en korrespondenteksamen. Et højskoleophold fik hende til at drage til København og tage studentereksamen på kursus samtidig med, at hun arbejdede som sekretær. Moren havde også været ”på kontor” i årene 1917-1925. Så i første omgang gik Kirsten Geertsen i hendes fodspor, blev hjemmearbejdende, da hun blev gift og fik børn. Da børnene var store, begyndte hun at læse på Århus Universitet og fik om end ad omveje og i en sen alder en universitetsuddannelse i historie. Hun var faktisk 50 år, da hun udgav sit speciale i 1977: Arbejderkvinder i Danmark 1914-24. 5 år efter udgav hun en bog om den efterfølgende periode 1924-39: Arbejderkvinder i Danmark- Vilkår og kamp 1924-1939 (1982). Især denne bog fik betydning. Interessen for kvindehistorie var dengang præget af socialistisk og marxistisk teori. Kirsten Geertsens arbejde bidrog til, at der kom et mere omfattende perspektiv på kvinders liv, bestående af såvel produktion som reproduktion. Anette Eklund-Hansen, Birgitte Possing, Birte Broch, Hanne Caspersen skrev alle specialer og opgaver om kvindearbejde omkring 1980.

Det nordiske forskningsprojekt

Kirsten Geertesen deltog i et nordisk forskningsprojekt: ”Kvinders arbejde i familie og samfund i de nordiske lande ca. 1870-1970” finansieret af nordiske såvel som nationale forskningsmidler. Der var tale om et overordentlig frugtbart projekt, som resulterede i 6 fremstillinger. Ida Blom, som var dansk, men arbejdede i Norge var projektleder. I Danmark udkom to banebrydende værker: Tinne Vammens Rent og urent, der handler om hovedstadens piger og fruer 1880-1920 fra 1986 og Kirsten Geertesens: Dannet ung pige søges. Perfekt i dansk Stenografi og Maskinskrivning. Gerne Kendskab til Sprog fra 1990. Her fik vi historien om kvinder på kontor 1900-1940. Bogen kombinerer den lille og den store historie ud fra et klasse- og køns perspektiv. Så når mange unge forskere i dag efterlyser litteratur om arbejderkvinder og et klasseperspektiv, så er der inspiration at hente.  Et fælles resultat fra det nordiske projekt blev den vigtige håndbog: Nordisk Lovoversigt, Viktige loven for kvinner ca. 1810-1980”. Kirsten Geertsen var, da vi mødtes til Nordisk Historikermøde i Oslo 1994 nået pensionsalderen, og hun fortsatte derefter ikke inden for forskningen.  Men i kvindeforskningens første årtier gjorde hun en stor indsats.

Vi kender hende fra 1980’ernes og 1990’ernes forskningssammenhænge som et venligt og for os, der var unge dengang modent menneske. Kirsten Geertsen havde også et langt liv i højskolen, som del af et lærerpar. Det blev til 17 år på til Askov, Båring og Kolding højskoler.

Kirsten Geertsen deltog i og bidrog bl.a. til:

Det nordiske kvindehistoriemøde på Sandbjerg. Inge Frederiksen og Hilda Rømer: Kvinder, mentalitet, arbejde. Rapport fra det 2. nordiske kvindehistoriemøde 1985. Håndbibliotekets Veninder. Aarhus Universitetsforlag.

Det 22. nordiske historikermøde. Oslo 13.-18. august 1994. Rapport III. Fra kvinnehistorie til kjønnshistorie? Koordinator Kari Melby. Oslo 1994.

Især hendes sidste to bøger er meget omtalt og anmeldt mange steder, se bibliotek.dk.

Hanne Caspersen har skrevet en lang anmeldelse af Arbejderkvinder i Danmark. Vilkår og kamp 1924-1939, som giver et godt overblik over kvindehistorien på det tidspunkt. Historisk Tidsskrift Bind 84 Hæfte 2 (1984) | Historisk Tidsskrift

 

Anne-Birte Ravn, Anette Eklund-Hansen, Bente Rosenbeck, Birgitte Possing, Birte Broch, Hanne Caspersen, Hilda Rømer Christensen

Emner