Ligestilling bag rattet

Fra Uniavisen, den 7. marts 2024

Uniavisen har talt med tre kvindelige forskere på KU, der beskæftiger sig med ligestilling og køn på helt forskellige måder.

Isabelle Augenstein fra Datalogisk Institut, Hilda Rømer Christensen fra Sociologisk Institut og Bolette Frydendahl Larsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab fortæller her om deres forskning, der spænder over alt fra algoritmebaseret analyse af ord, der beskriver kvindelige politikere til manglende ligestilling i det offentlige transportnetværk.

Vi har taget det uddrag med, hvor Hilda Rømer Christensen, fortæller om ligestilling på transportområdet.

Transport skaber ulighed

»Jeg var så naiv at tro, at det at færdes med en barnevogn i det danske velfærdssamfund ikke var noget at snakke om. Før jeg fik barn vel at mærke.«

Sådan skrev en ung Hilda Rømer i en kronik i Politiken i 1994 under overskriften Hverdagens forhindringsløb. Som nybagt mor og ung forsker var hun netop flyttet til hovedstaden og mærkede det, som forskning viser om kønsforskelle i transportmønstre: Kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at benytte offentlig transport, og de færdes dermed i et transportnet, der er udtænkt med bilister for øje – som statistisk set oftere er mænd.

»Det var vanskeligt at komme rundt i byen med en barnevogn,« uddyber Hilda Rømer i dag i et email-svar. »Busserne var helt umulige, togene ligeså, og rejsen over Storebælt var en stor udfordring. Jeg havde været på forskningsophold i både Frankfurt og Geneve med barn og klapvogn, og der oplevede jeg transportmidler, som var meget mere passagervenlige. Kroniken i Politiken fik meget positiv opmærksomhed. Ikke kun fra forældre, men også fra ældre og handicappede. Dér startede min interesse for køn og transport.«

I dag er Hilda Rømer er leder af Koordinationen for Kønsforskning på Københavns Universitet og lektor ved Sociologisk Institut. I mere end 15 år har hun forsket i køn og transport, som har meget mere med hinanden at gøre, end man lige skulle tro. Senest har hun sammen sin kollega Michala Hvidt Breengaard forsket i grøn transport i kommunerne, hvor de har udarbejdet en model for, hvordan man vurderer nye transporttiltag ud fra sociokulturelle faktorer som køn, alder og etnicitet. De to forskere mener nemlig, at grøn omstilling, ligestilling og inklusion kan gå hånd i hånd.

Selvom Hilda Rømer har forsket i køn og transport i små tredive år, oplever hun stadig, at forbindelsen mellem de to ting skal forklares. Også politisk oplever hun, at interessen er, mildest talt, svingende.

»Ligestilling inden for transport er stadig et ikke-emne i ligestillingsdebatten eller ligestillingspolitikken. Da Trine Bramsen blev socialdemokratisk transport- og ligestillingsminister i 2022, vakte det undren blandt nogle feminister. Hvad havde transport dog at gøre med ligestilling? Men Trine Bramsen var interesseret i ligestilling på transportområdet, ligesom eksempelvis vores første kvindelige trafikminister Sonja Mikkelsen var det. Hun så en klar sammenhæng mellem køn og transportinvesteringer. Mandlige bilister blev tilgodeset i infrastrukturplanerne, mens der i årtier var og er blevet sparet på kollektive transportmidler, som kommer især kvinder, unge og ældre til gavn,« skriver hun i en email.

Den manglende interesse for køn og transport er faktisk også udgangspunktet for Hilds Rømers nuværende forskningsprojekt.

»’Ligestilling i transport’. Folk begynder nærmest at gabe, inden ordene er udtalt, fordi transport forbindes med asfalt, transportmafia, og beslutninger, som allerede er truffet. Derfor arbejder jeg og nogle kolleger lige nu med ‘gamification’ af feltet – et eksperiment, som indgår i et større europæisk projekt om gender smart innovation.«

Læs hele artiklen på Uniavisen her

Emner