Hilda Rømer Christensen tale
ved Hilda Rømer Christensen
Stort Velkommen til denne sammenkomst – der markerer, at Koordinationen for kønsforskning nu afslutter en epoke her på det samfundsvidenskabelige fakultet – og lige om lidt flytter til NORS til center for køn, seksualitet og forskellighed på Humaniora på Søndre campus ude på amager.
Lidt historie om Koordinationen
Koordinationen eller rettere sagt koordinatorfunktionen skriver sig som nogle af jer ved, tilbage til slutningen af 1980erne, hvor der blev lanceret et særligt program for kvindeforskning – der bestod af en håndfuld eller flere lektorstillinger, i informations og biblioteks-ressourer og et par halvtidskoordinatorer, der skulle være sekretariat for kvindeforksnings-programmet og tage sig af landsdækkende og international koordination. Koordinationens nyere historie, som også er min historie her på SAMF skriver sig tilbage til 1996, mere nøjagtigt til den 1. marts 1996, hvor jeg begyndte mit virke herinde. Jeg havde forinden søgt og fået bevilling til en landsdækkende koordinatorfunktion for kvindeforskning i Danmark fra forskningsstyrelsen. Det humanistiske fakultet, der hidtil havde været vært for koordinatoren var dog ikke indstillet på fortsat at huse koordinationen og enden blev at koordinationen blev sendt herind på SAMF. Og hold da op hvilken forskel det gjorde at rykke herind. Jeg modtog en henvendelse fra institutleder Peter Gundelach på Sociologisk Institut, der tilbød sig som værtsinstitution. Og hvilken åbenbaring, det var at komme til dette lille nyåbnede institut, der dengang lå i Linnésgades. ikke alene var der bedre plads herinde: ”vil du have et stort eller to små kontorer,” lød det, samtidig med, at administrationen var enorm professionel og hjælpsom. Noget, som er fortsat helt op til i dag, hvor Trine og studentermedhjælperne har gjort en stor indsats for at stable dette arrangement på benene.
Koordinatorfunktionen indebar, som der stod i brevhovedet - det var dengang vi stadig skrev breve, initiering, internationalisering og formidling af kønsforskning. Det indebar en stor buket af opgaver, som initiativer til møder, seminarer og konferencer om aktuelle temaer, og så at være ansvarshavende redaktør for det relativt nystartede videnskabelige tidsskrift, Kvinder Køn og Forskning. Alt sammen meget spændende, betydningsmættede og også krævende opgaver, som jeg fik god hjælp til at komme i gang med af den afgående koordinator, Kirsten Grønbæk Hansen.
Det, der var malurten i bægeret var at bevillingen eller stillingen kun løb i 2 år: ” Og du skal ikke tro, at der kommer mere fra Forskningsrådene. De vil hellere skære deres hånd af end ændre på den beslutning ” som Mette Kunøe, der var medlem af koordinationens referencegruppe i forskningsstyrelsen, bramfrit udtrykte det.
Sådan gik det jo ikke – og det skyldtes dels, at der var en masse sure og kampberedte kønsforskere her på samf, hvor Samkvind lige var blevet nedlagt – også blandt kønsforskere og på kønsforskningscentrene i det ganske land var der stor surhed og vrede over, at der nu var lukket ned for det særlige program for kvinde forskning.
Kampen for permanent bevilling
Der var behov for meget mere, og mange kiggede misundeligt til Norge og Sverige, hvor kvinde- og kønsforskning var betydeligt mere anerkendt og vel finansieret både lokalt på universiteterne og centralt, I Norge med et helt sekretariat for kvindeforskning. Og denne vrede og kampberedthed blandt forskerne, kom så til at gå godt i spænd med Jytte Hilden, der ved skæbnens gunst blev forskningsminister i 1996 og i sin korte tid på posten formåede at sætte gang i rigtig mange ting – inklusiv den ambitiøse 11 punkts plan for flere kvinder i forskning, som hun nåede at præsentere i sin ministertid. Koordinationen have også hendes og efterfølgende kvindelige ministres bevågenhed, og for mig betød jo så, at de 2 år blev til 5 år år, og til 10 år og til 10 år mere. I alt 28 år blev det til herinde på SAMF, og stor tak til værterne Sociologisk Institut og Fakultetet, for at have huset os i så mange år
Men alt dette er jo ikke kommet af sig selv, og der har været rigtig mange personer studerende og forskere involveret i at holde dette lille skib i søen. Den nationale koordination blev indlejret på KU i 2005 i form af et permanent lektorat i køn og ligestilling i 2005 – og senere med en årlig bevilling på 400.000 til koordinerende akviteter. Vi har lært, at det er vigtigt at have sin egen pengekasse.
Samtidig er Koordinationen nok en af de mest gennem evaluerede institutioner/ enheder på KU. Efter mange år med både interne og eksterne evalueringer lykkedes det endelig i 2019 at få permanentgjort enheden med et budget på 400.000 pr år – og det er denne del, som nu flytter til Humaniora.
Koordinationens fælles arbejde
Undervejs har der været støtte og naturligvis også nogle spark baglæns fra mange parter fra ministre, rektor, dekaner og prodekaner institutledere her på KU og Sociologisk Institut. Stor tak for det. Desuden har der været tæt sparring med de skiftende redaktioner af Kvinder, Køn og Forskning, med Foreningen for kønsforskning, med det landsdækkende udvalg for kønsforskning, med Kvinfo og kvindemuseet, med nordiske og europæiske institutioner som NIKK og Women in Research, og samarbejder med Nias og Asian Dynamics og her senest med KUs nye innovationscenter Lighthouse omkring 8 marts og sommerskolen. Der har i tidens løb været helt afgørende input fra koordinationens tværfakultære styregrupper, omkring permanentgørerelse og løbende input og medvirken i Gender Certificate aktiviteter m.v. Og igen Stor tak til alle, som har bidraget til at løfte og udvikle akviteterne.
Koordinationen har – ikke mindst i kraft af mange engagerede medarbejdere, forskningsassistenter, post docs, og studentermedhjælpere og med god adminisntrativ støtte, præsenteret mange nye og kreative tiltag. Jeg vil være så ubeskeden at citere det, som står i vores sidste rapport: ” Koordinationen har i dag et outreach på forskning, strategi og kommunikaion som langt ovestiger dens ressourcer på et lektorat i køn og ligestilling og et overhead på 400.000.”
Projekter
For blot at nævne nogle af aktiviteterne: Både alene og i diverse samarbejder har koordinationen spillet kønsforskningen ind i relevante nye tværfakultære satsninger på KU, i forskningsråd m.v. – og EU's forskningsprogrammer – I kan læse meget mere om det i nogle af de fremlagte rapporter og publikationer. (Det gælder KU satsninger som f.eks. religion i det 21. åhundrede, Europa satsninger, klima satsning i 2009, KUs 2016 program osv. der var afsæt for både nationale og internationale konferencer og udgivelser af Kvinder, køn og forskning. En vigtig og blivende aktivitet er der Gender Certificate, et undervisningsinitiativ, som nu har kørt i en årrække, dygtigt administreret af Marie Ahlberg; Det betyder at i 100 vis af KU studerende nu har opnået et Gender Certificate, når de har fulgt relevante kurser svarende til 30 ects. Jeg vil også nævne, at der ligger et gennemarbejdet forslag til en 1 årig master i køn og digitale metoder i skuffen, - et forslag, som jeg håber får ben at gå på i den kommende tid. Vi har i forbindelse med det nyeste EU projekt GILL afholdt et velbesøgt 8 marts arrangement sammen medLlighthouse, KUs innovationscenter. Og her i august 2024 afholdt vi sommerskolen. Gendered innovations in public and private institutions. Og vi har lavet et mini projekt om grøn transport, som nu er spredt over det ganske land.
En af de fascinerende. og undertiden også udfordrende kendetegn ved kønsforskning som felt – er, at der aldrig er ro, det er et felt i evig bevægelse, et analytisk felt, som konstant bliver udfordret og fornyet både indefra og ude fra . Lige nu er det betydningen, omfanget og effekterne af diversitet, der er i fokus -- noget, som vi Michala Breengaard og jeg har mærket i dette projekt om grøn transport, hvor netop udhævningen af diversitet vækker begejstring men også skepsis. Viden kan her være en vigtig medspiller til at skabe forandring.
Stort tak
Der har trods alle bump på vejen i disse næsten 30 år også har været mange herlige, festlige og travle stunder. Som leder af koordinationen har jeg haft har haft det store privilegie at arbejde som et kollektivt VI , i mange skiftende og engagerede fælleskaber omkring undervisning, projekter, konferencer, bøger og rejser, hvoraf nogle fortsætter lidt endnu! Jeg fortsætter som lektor på sociologi på nedsat tid her i 2024 og 2025 for at afslutte EU horizon og SDC Kina relaterede projekter. Jeg ser frem til fortsat at se gamle og nye kolleger på gange, til møder og omkring lunch bordet.
Der er al mulig grund til at sige alle tak, af hjertet tak, som de kongelige siger – og at ønske den nye værtsinstitution på HUM tillykke og held og lykke med nye tider og projekter.