Artikel: Slut med at vove liv og lemmer – giv det ganske land ordentlige cykelstier

Debatindlæg fra Information, 19. august 2020
Skrevet af Hilda Rømer Christensen og Michala Hvidt Breengaard, lektor og postdoc i sociologi.

Alt for mange kommuner sjofler cyklisterne til fordel for bilisterne, selv om gode cykelforhold er godt for både klima og sundhed. Danmark har behov for en samlet cykelpolitik og en ambitiøs cykelinfrastruktur. Opret derfor et cykeldirektorat, skriver to sociologiforskere i dette debatindlæg.

»Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring, og det fordi på en cykel, går det let som ingenting.«

Povl Kjøllers sang fra 1970’erne har lige nu fornyet aktualitet og sin anden eller tredje renæssance som del af nye klima- og coronapolitiske dagsordener.

Coronakrisen har gjort sit til at få danskere i alle aldre tilbage på cyklerne. Myndighederne opfordrer befolkningen til at cykle i stedet for at benytte offentlig transport. Og mange har byttet sommerferien i udlandet ud med cykelferie i det danske land. Vi har vist ikke siden 1950’erne set så mange børn, unge og ældre på cykeltur. Det være sig alene eller med familie og venner.

Hvad vi også ser, er, at cykelteknologien er under udvikling med elcykler, delecykler, tricykler med videre, og mange danskere har nu flere cykler til forskellige formål: indkøb, fritid og arbejde.

Vi mener, at befolkningens øgede brug af cyklen bør følges af et offentligt løft af cykelinfrastrukturen i de kommende år.

Der findes rigtig mange fine initiativer og projekter rundt omkring, som især henvender sig til fritidscyklister og turister, for eksempel de afmærkede cykelruter langs de danske kyster. Men vi har som mange andre danskere draget rundt i sommerlandet på cykel. Og erfaringen er, at mange steder står det rigtig dårligt til.

Rigtig slemt er det på de veje, hvor der hverken er cykelstier eller særlig afmærkning til cyklister, og næsten endnu værre er de veje, som med tydelig afmærkning levner ti centimeter til cyklisterne. Eller de strækninger, hvor cykelstien ved siden af den trafikerede vej lige pludselig ophører og overlader cyklisten til at vove liv og lemmer på den store vej.

For slet ikke at tale om dårligt vedligeholdte cykelstier, hvor store huller og andre ujævnheder gør dem både ubehagelige og farlige. Endelig er der de cykelstier, der ender helt abrupt med et plankeværk og et ’cykling forbudt’-skilt.

Et skrækindjagende eksempel på alle disse dårligdomme er strækningen fra færgelejet på Sjællands Odde til Rørvig, der snildt kunne gøres til en grøn motorvej for cyklister mellem Sjælland og Jylland.

Lapperi og slingrekurs

Som daglige cyklister i København undrer vi os over den manglende prioritering af cykelinfrastruktur i det landlige Danmark. Københavnerne har taget cyklen til sig som dagligt transportmiddel godt hjulpet af en stadigt mere cykelvenlig infrastruktur, men Danmarks brand som cykelnation klinger hult, når vi cykler ud af de større byer.

DTU’s transportvaneundersøgelser melder om ekstremt lave tal for cyklen som dagligt transportmiddel uden for byerne. Cykling er indtil videre blevet stort set ignoreret af Klimarådet og indgår ikke i rådets nye transportpolitiske målsætninger.

Der er behov for en samlet cykelpolitik i Danmark som afløsning for de nuværende lapperier og politiske slingrekurs. En samlet cykelpolitik varetaget af et selvstændigt og velfinansieret cykeldirektorat på linje med vejdirektoratet.

Lige nu er cyklisterne overladt til tilfældige og usammenhængende løsninger. Det skyldes blandt andet, at ansvaret for de danske veje er delt mellem staten, der står for de lange stræk, og kommunerne, som har ansvar for de lokale cykelstier, men som mange steder sjofler denne opgave til fordel for bilisterne.

Et eksempel på nedprioritering af cyklister ses aktuelt i Rudersdal Kommune, der som selvudnævnt »grøn kommune« har valgt at udvide parkeringskapaciteten for biler på villavejene omkring den travle Birkerød Station, frem for at sikre bedre forhold til cyklister og gående på vej til arbejde og skole.

Der er lige nu et stort potentiale for at udvikle og prioritere cyklisme som dagligt transportmiddel, både for børn og voksne. Ikke mindst uden for København. Men det kræver investeringer i en sammenhængende og mere ambitiøs cykelinfrastruktur og politik på cykelområdet frem for den nuværende spredte fægtning.

Danmark har brug for større investeringer i gode cykelstier. Investeringer, der vil komme både klimaet, sundheden og livsglæden til gode.