Lad os stille feministiske krav til transportpolitikken og sikre alle lige adgang til mobilitet

Flere kvinder end mænd bruger offentlig transport og er derfor mere afhængige af, at den er velfungerende. Transport er et stort, uopdyrket område for feministisk politik, skriver sociologiforskere i dette debatindlæg

Debatindlæg i Information, 6. april 2019

Mors Dag, 1973.

»60 rødstrømper bygger på 13 minutter en udmærket brugbar barnevognssliske af gasbetonsten og forærer den til DSB. Vi står døgnvagt de næste dage og ser, at den er til stor nytte og ikke generer den øvrige trafik. DSB spærrer den af under påskud af, at den er farlig, og fjerner den efter et par dage. Stor omtale i pressen hver dag. Forbrugerrådet følger sagen op og kræver elevator på stationen. DSB siger, der ikke er plads.«

Sådan beskrives en af 1970’ernes kvindebevægelsers aktioner i København på Kvinfo.dk.

DSB fik dog senere gjort plads til en enkelt, legendarisk elevator. Og i 2019, næsten 50 år efter rødstrømpernes happening, er der stadig kun den samme, ene elevator til at betjene Danmarks travleste station og de 11 millioner passagerer, som årligt passerer Nørreport.

Hver dag kan man således se lange køer foran den enlige elevator, som skal dække alle behov: Fra forældre med barnevogne og småbørn til kørestole, cykler og almindeligt gangbesværede. Dertil kommer, at elevatoren også bruges til transport af varer og andet udstyr.

At elevatoren ofte er snavset og lugter af urin og andet skidt, er én ting; som bruger skal man være lykkelig, når den overhovedet kører. Sidste år var elevatoren ude af drift ikke mindre end en snes gange og undertiden i dage- og ugevis. Det er ikke noget, som det ansvarlige Banedanmark gør stort væsen ud af eller synes, at de på nogen måde skal advisere deres brugere om.

Som bruger føler man sig pisset på – både bogstaveligt talt og i overført betydning. Forestillingen i det ansvarlige Banedanmark er vel den gammeldags, at så kan alle de uproduktive holde sig hjemme. Den ældre del af befolkningen, mennesker med handicap, folk på barsel og kvinder. Mange af elevatorens brugere er kvinder på vej til arbejde medbringende en cykel. Eller med et sygt barn på vej til pasning hos venner eller bedsteforældre.

Nyt blik på transport

Statistikken viser, at kvinder i dagens Danmark har andre transportvaner end mænd. Der er færre bilister blandt kvinderne, og flere kvinder som bruger den offentlige transport.

Kvinder, yngre som ældre, er således mere afhængige af en velfungerende offentlig transport, der kan få enderne i et stramt familieskema til at mødes. Det gælder også ældre kvinder, som i højere grad end jævnaldrende mænd er uden kørekort og bil og derfor afhængige af en velfungerende, tilgængelig offentlig transport.

1970’ernes kvindebevægelse, også kendt som rødstrømpebevægelsen, gjorde flittigt brug af de offentlige transportmidler som afsæt for deres aktioner. Busser og S-tog blev brugt som platforme for at få budskaberne ud, f.eks. i forbindelse med ligelønskampagnerne, hvor kvinder demonstrerede ved kun at betale 80 procent af prisen for en busbillet.

De manglende elevatorer på Nørreport og på andre af landets stationer er kun toppen af isbjerget. Listen med transportfeministiske krav er lang og rækker langt ud over køn.

I Danmarks trafikpolitik synes krav som flere elevatorer at drukne i større prestigeprojekter, der mest kommer bilister til gode. Tænk blot på transportminister Ole Birk Olesens nylige udspil om en bro over Kattegat. Pendlere og brugere af offentlig transport lades tilbage med tavshed, gammelt materiel og manglende investeringer – og øget samfundsmæssig ulighed.

En feministisk transportpolitik ville bruge bredere indikatorer for, hvornår nye investeringer er samfundsmæssigt rentable – og indregne bredden i brugergruppen og effekterne på klima og CO2-udledning.

En feministisk transportpolitik ville indregne kønnede effekter på sundhed og beskæftigelse og inkludere sikkerhed for alle borgere på landets stationer.

En feministisk transportpolitik ville kræve større diversitet i vores transportsektor, en mere ligelig kønsfordeling i transportpolitiske råd og en bredere orienteret transportpolitisk forskning.

Hvilket køn har elevatoren på Nørreport?

Transport og mobilitet er et stort og uopdyrket felt for feministisk politik. Lad os sætte gang i de transportfeministiske mål og skaffe lige adgang til mobilitet for alle.

Hilda Rømer Christensen og Michala Breengaard, hhv. lektor og post.doc. i sociologi