Plads til forbedringer på ligestillingsfronten på KU – Københavns Universitet

Koordinationen for Kønsforskning > Nyheder > Plads til forbedringer...

28. november 2018

Plads til forbedringer på ligestillingsfronten på KU

artiklen her er fra Uniavisen den 20. november 2018

Kønsfordeling — Der er absolut plads til forbedringer, når det gælder antallet af kvinder på professorniveau, skriver professor emerita Bente Rosenbeck og bakker op om KU's beslutning om at ansætte en mangfoldighedskonsulent.

I slutningen af 2017 udkom Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks talentbarometer¹, som er udarbejdet af uddannelses- og forskningsministeriet i dialog med Danske Universiteter og som giver et godt grundlag for universiteternes ligestillingspolitik.

Karriereindeks

Talentbarometeret har som noget nyt udarbejdet et ’karriereindeks’ inspireret af Glass Ceiling Index (GCI), der benyttes til EU-kommissionens statistik over kønsfordelingen blandt forskere i EU.  GCI forsøger at kvantificere omfanget af det såkaldte glasloft, dvs. den mulige eksistens af en række usynlige barrierer, der forhindrer og begrænser kvinders muligheder for en forskerkarriere. Karriereindekset kan vise, om der er ubalance mellem andelen af kvinder på professorniveauet i forhold til den samlede andel af kvinder blandt det videnskabelige personale samt størrelsen af ubalancen. Og det er der.

På alle universiteter udgør mænd en større andel af professorerne end af den samlede forskerbestand.  En værdi over 1 indikerer, at kvinder avancerer i mindre omfang end mænd. En værdi på 1 indikerer, at mænd og kvinder avancerer i samme omfang i forhold til deres udgangspunkt. En værdi under 1 indikerer, at kvinder oftere avancerer end mænd. Det sidste har vi endnu til gode at se. Det er ikke tilfældet nogen steder i Danmark.

Samlet set er KU gået fra 2,07 i 2007 til 1,62 i 2015 på karriereindekset. Hum på Københavns Universitet har et indeks på 1,42 efterfulgt af Samf med et indeks på 1,55. Sund og Nat-Tek ligger på henholdsvis 1,65 og 1,76. Her som på de øvrige universiteter er mænd således overrepræsenteret. Mænd udgør en større andel af professorerne end af den samlede forskerbestand.

Det går da fremad, men noget langsomt. 5 % er det blevet til på 9 år, idet andelen af kvinder blandt forskere på adjunkt-, lektor- og professorniveau er steget fra 27 % i 2007 til 32 % i 2015. Ca. hver femte professor på de danske universiteter er i dag kvinde. Stigningen er især sket blandt lektorer og professorer, mens andelen af kvindelige adjunkter siden 2011 har ligget på omkring 40 %. Det er foruroligende, for det tyder på, at rekrutteringen af flere kvinder er gået i stå.  Og så ligger Danmark stadig lavt i en international sammenhæng.

Succesrater

Talentbarometeret viser også, at kvinder får færre bevillinger end mænd ved de offentlige forskningsfonde, og de har lavere succesrate, når de søger om bevillinger. I 2015 var 32 % af bevillingsmodtagerne i Danmarks Frie Forskningsfond kvinder. Mænd har generelt højere succesrater. I 2015 var det således 15,3 % af de mandlige ansøgere til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF), der fik tilsagn om en bevilling, mens det samme var tilfældet for 13,6 % af de kvindelige ansøgere.

En evaluering af Sapere Aude programmet (162 starting grants) fra 2018 viste det samme, at det i højere grad var mænd, som fik en bevilling, idet 76 % af modtagerne var mænd. Kønsfordelingen var temmelig ulige. Det fremgik af statistikken, at der blandt ansøgerne var 29 % kvinder og blandt modtagerne 24 %. Mens der blandt ansøgerne var 71 % mænd og blandt modtagerne var 76 %.

Den gamle devise om, at når kvinder søger, så har de gode chancer for at få en stilling, gælder altså ikke for uddelingerne i forskningsrådet. Tværtimod. Der er en større andel kvinder blandt ansøgerne end blandt modtagerne, og kønsfordelingen er samlet set mere skæv end den overordnede fordeling i dansk forskning på lektorniveau (som er på ca. 31 % kvinder).

Hvorfor er det ikke godt? Fordi Sapere Aude er en elitesatsning, der efter DFF’s eget udsagn booster dygtige forskeres karriereudvikling og styrker den originale frontløberforskning og forskernes mulighed for et hjemtage midler fra blandt andet EU. Evalueringen viser således, at Sapere Aude forskningsledere opnår et professorat hurtigere end deres fagfæller, som ikke får en bevilling. Så når kvinder har sværere ved at hjemtage midler, så er der længere vej til et professorat.

Ifølge de allerseneste tal fra analyserne Videnskabeligt personale på universiteterne 2017 og Forskerrekruttering på universiteterne 2015-2017, som udkom for et par uger siden, udgør kvinder nu 52 % af den samlede bestand af ph.d.-studerende. På KU er antallet helt oppe på 56 % i 2017.  Har de ikke fortjent en fair chance for at komme op i hierarkiet? Og har samfundet ikke brug for de dygtigste forskere?

Vi er nu oppe på 21,2 % kvindelige professorer (24,4 % på KU), men det skal med, at andelen af mso professorater, som pr. definition er tidsbegrænsede er højere for kvinder end mænd.  På KU er 25 % af de kvindelige professorer ansat som professor mso, mens det kun gælder for 12 % af mændene.

Vedrørende kaldelse i 2017 viser det sig også en kønsskævhed, idet det primært er mænd som kaldes, nemlig 68 % mod 32 % af kvinderne. I 2017 var knap 25 % af alle kvindelige professorer ansat som mso, mens det for mænd kun var 12 %. Eller sagt omvendt. Mens kun 28 % af de kvindelige professorer i 2017 blev ansat som ordinære professorer, gjaldt det for 72 % af de mandlige professorer.  Det er tal KU ikke kan være bekendt.

De indledende ord i analyserne fra Uddannelses – og Forskningsministeriet er heller ikke ligefrem løftende: »På professorniveau er andelen af kvinder blandt de nyansatte fra 2015 til 2017 faldet fra 33 til 30 procent og på lektorniveau fra 42 til 35 procent, mens andelen af kvinder blandt de nyansatte ligeledes er faldet fra 41 til 38 procent« (p.4). Der er absolut plads til forbedringer og behov for en mangfoldighedskonsulent.