Horizon 2020 – et flagskib for forskningsforandring og fornyelse – også i Danmark? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Koordinationen for Kønsforskning > Nyheder > Horizon 2020 – et flag...

08. december 2016

Horizon 2020 – et flagskib for forskningsforandring og fornyelse – også i Danmark?

Horizon 2020 er lige nu et omdiskuteret buzzword i forsknings- og innovationskredse. Meningerne om projektet er delte blandt forskere, nogle har kaldt det det bedste, andre det værste, der er sket på forskningsfronten i nyere tid. Horizon 2020  er kort fortalt det hidtil største forsknings – og innovationsprogram søsat af EU. Projektet løber i årene 2014-2020 og har et budget på 80 milliarder EURO. Intentionen bag projektet er at bringe Europa foran i det globale vækst og innovationskapløb. 

Når programmet af nogle omtales som det bedste europæiske forskningsprogram, er det fordi, programmets temaer både er nytænkende og tværgående, samtidig med at de forbinder hidtil adskilte forskningstemaer og fagtraditioner. Tanken er, at kvalitet og fornyelse bedst fremmes når komplekse problemstillinger belyses fra mange faglige vinkler. Hvordan kan man for eksempel forbedre offentlig transport i udkantsområder eller blandt de fattigste grupper i byerne? Og hvordan fremmer man bæredygtige transportformer for alle, eksempelvis cykling i Europa eller ældres adgang til service og transport? Vi må erkende, at løsningerne på disse problemer kræver innovation i bred forstand både teknisk, socialt og kulturelt.

I Horizon2020 har også spørgsmål om ligestilling og køn i forskning fået en fremtrædende placering som et tværgående tema, der skal indarbejdes både når det gælder kønssammensætning af forskningsteams, ledelse og administration af projekter. Som noget nyt arbejder Horizon 2020-programmet desuden på at sætte fokus på indholdet af kønsperspektiver i forskning og innovation. Det er intentionen at køn, i kraft af sin status som tværgående kategori, skal integreres som et forskningsperspektiv, der kan løfte forskningens kvalitet og brugbarhed. For at imødekomme dette formål, er der blevet oprettet en tværgående ekspertgruppe ’AG Gender’ med ansvar for gender mainstreaming.

I november afholdte den nedsatte AG Gender gruppe et møde i København. I forlængelse af mødet arrangerede Koordinationen for Kønsforskning, i samarbejde med Forsknings- og Innovationsstyrelsen, en åben workshop under navnet: HORIZON 2020 – A FLAGSHIP FOR GENDERED INNOVATIONS IN RESEARCH?

Workshoppen havde fokus på Horizon 2020s projekter med at integrere køn og kønsperspektiver i forskningsprojekter. Her kunne interesserede få svar på spørgsmål som: Hvilke erfaringer er gjort på området, og hvilke nye skridt bør tages? Hvad de konkrete muligheder og udfordringer ved at inddrage/undlade kønsperspektiver i forskning og innovation? Hvordan bliver køn konkretiseret i praksis og gennem hvilke processer? Hvilke kompetencer er der brug for blandt projektpartnere og rådgiver?

Workshoppens formål var således at skabe et rum for vidensudveksling samt at skabe dialog mellem EU-eksperter, EU-politiske rådgivere, kønsforskere og repræsentanter fra EU-kommissionen. Her blev emner som mænds helbred og kønnet madforbrug fremlagt og diskuteret, og understregede vigtigheden af en tværfaglig implementering af køn.

Og hvorfor er det så vigtigt? vil mange, ikke mindst i det danske forskningsmiljø,  spørge. Svaret er, at forskning uden viden om køn ofte er problematisk og fuld af fejl.

I Horizon 2020 argumenterer man for, at køn skal tænkes ind fra start til slut i forskning og innovation: i valg af tema, i indsamling af data samt i metoder, i forhold til forskningsteams samt i inddragelse af brugere og formidling af resultater. I ’Gendered Innovations’-projektet kan man finde mange forskningsbaserede eksempler på dette. Her bliver det klart, at viden om køn og krop er spørgsmål om velbefindende og i nogle tilfælde om liv og død. Den kønsblinde forskning, altså forskning uden viden om socialt og biologisk køn, vil kort og godt koste både liv og penge. Det gælder eksempelvis i udviklingen af medicinske produkter, der ofte udvikles med afsæt i ét køn, og derfor ikke har den ønskede virkning på alle. Dette gælder ligeledes for diagnosticering af sygdomme, som eksempelvis hjertekar sygdomme. Her kan det have fatale konsekvenser, hvis der kun diagnosticeres efter ét køn. Endelig kan udviklingen og successen af nye teknologier være betinget af køn.  

I danmark kigger man forgæves efter lignende strategier, for eksempel hos centrale forskningsfinancierende institutioner som Det frie Forskningsråd og Innovationsfonden. dette på trods, af at det indgår i den danske forskningsstrategi Danish Roadmap for the European Reearch Area 2016-2020, hvordan integration af kønsdimensioner i forskning kan bidrage til forskningens excellence.